Godt nytår

Erik har planlagt det her billede. Han syntes det ville være SÅ sjovt med et stort sugerør i en tolitersflaske, så det tog vi i dag:

‘Lagde du mærke til hvordan jeg stod og sugede kinderne ind som om jeg drak?’ spurgte Erik. ‘Øh … drak du ikke af flasken?’ spurgte jeg. ‘Nej, det havde jeg da ikke fået lov til,’ svarede Erik forarget.

Det er bare ham – og også hans søskende – i en nøddeskal. Ingen forsøger at slippe godt fra noget. Ekstremt artige.

Et rigtig godt nytår til alle der (stadig) læser med her.

Glædelig jul

Jeg har i årevis forsøgt at få Eriks lærere til at forstå Erik ved at henvise til Steen i Steen og Stoffer. Det sjove er, at Erik nu selv har forelsket sig i den serie, og her i julen bruger Lars den til læsetræning. Som Erik siger: ‘Det er svært at sige hvem af os, der nyder det mest.’

Når Erik så har læst i ca. 25 minutter, læser Lars lidt videre:

Den tøjhund, Erik ligger med, hedder Sukkery. Det er Eriks svar på Stoffer.

 

Større og større

Erik har temauge om ‘Sund matematik’ – en blanding af matematik og ernæringslære, tilsyneladende, og Erik kom til at diskutere med en af lærerne, som spurgte, om man kunne undvære grøntsager? Erik vidste udmærket godt hvad han forventedes at svare, men han sagde alligevel at ‘ja, det kunne man godt, for det gjorde eskimoerne, de kunne jo ikke rigtig dyrke grøntsager’.

Det mente læreren naturligvis var forkert, hun sagde en masse om skørbug, og nu kommer vi til pointen: Erik havde ret, men han afstod fra at diskutere med hende resten af dagen. Han gav bare de svar, han vidste var i overensstemmelse med konventionel visdom. Mor er stolt.

Men drengen har jo ret:

As for vitamin C, the source in the Eskimo diet was long a mystery. Most animals can synthesize their own vitamin C, or ascorbic acid, in their livers, but humans are among the exceptions, along with other primates and oddballs like guinea pigs and bats. If we don’t ingest enough of it, we fall apart from scurvy, a gruesome connective-tissue disease. In the United States today we can get ample supplies from orange juice, citrus fruits, and fresh vegetables. But vitamin C oxidizes with time; getting enough from a ship’s provisions was tricky for early 18th- and 19th-century voyagers to the polar regions. Scurvy—joint pain, rotting gums, leaky blood vessels, physical and mental degeneration—plagued European and U.S. expeditions even in the 20th century. However, Arctic peoples living on fresh fish and meat were free of the disease.

In fact, all it takes to ward off scurvy is a daily dose of 10 milligrams, says Karen Fediuk, a consulting dietitian and former graduate student of Harriet Kuhnlein’s who did her master’s thesis on vitamin C. (That’s far less than the U.S. recommended daily allowance of 75 to 90 milligrams—75 for women, 90 for men.) Native foods easily supply those 10 milligrams of scurvy prevention, especially when organ meats—preferably raw—are on the menu. For a study published with Kuhnlein in 2002, Fediuk compared the vitamin C content of 100-gram (3.55-ounce) samples of foods eaten by Inuit women living in the Canadian Arctic: Raw caribou liver supplied almost 24 milligrams, seal brain close to 15 milligrams, and raw kelp more than 28 milligrams. Still higher levels were found in whale skin and muktuk.

As you might guess from its antiscorbutic role, vitamin C is crucial for the synthesis of connective tissue, including the matrix of skin. “Wherever collagen’s made, you can expect vitamin C,” says Kuhnlein. Thick skinned, chewy, and collagen rich, raw muktuk can serve up an impressive 36 milligrams in a 100-gram piece, according to Fediuk’s analyses. “Weight for weight, it’s as good as orange juice,” she says. Traditional Inuit practices like freezing meat and fish and frequently eating them raw, she notes, conserve vitamin C, which is easily cooked off and lost in food processing.

http://discovermagazine.com/2004/oct/inuit-paradox/article_view?b_start:int=0

Men okay, man må jo lade læreren at vi ikke kan undvære frugt og grønt med mindre vi er villige til at æde rå hud, råt kød og rå lever. Hvordan hun forklarer at eskimoerne faktisk levede af deres traditionelle kost i tusindvis af år ved jeg dog ikke. Lad os håbe det spørgsmål bliver en sten i skoen, der gør hende mere nysgerrig over for alverdens muligheder.

Noget tyder på at han er mere følelsesmæssigt moden end jeg er, for jeg har åbenbart brug for at få ret på hans vegne

Når man taler om solen

Aldrig så snart havde jeg nævnt freeranging før Erik lavede det uundgåelige nummer: Han døsede lidt hen i bussen og blev vækket af chaufføren  ved endestationen, hvorefter han kørte med tilbage, kom af et stoppested for sent og alligevel fandt frem til skolen. Tyve  minutter forsinket.

Da han kom hjem nævnte han det, men sagde: ‘Jeg syntes ikke, der var nogen grund til at ringe og bekymre jer med det.’ Ha. Vi understregede selvfølgelig, at han altid er velkommen til at ringe, hvis han har brug for det, men først og fremmest skulle han jo ringe til sin klasselærer og sige, at han kom for sent, så det er aftalen fremover.

Hun fortæller, at han var i strålende humør, da han endelig ankom, og det tror da pokker: Man vokser af at have et mindre problem og løse det selv, og det er netop pointen med freeranging.

Grunden til at han døsede er nok desværre, at han er lidt for vild med Mark Twain og lytter efter sengetid. Han er blevet færdig med Tom Sawyer på rekordtid og er et godt stykke inde i Huckleberry Finn. Det næste bliver ‘Livet på Mississippi’, men hvad så?

Jeg tænker på ‘Den hemmelige have’ og ‘Lille Lord Fauntleroy’, men hvad så? Duer Kipling?

Jeg tænker også udvalgte værker af Dickens: ‘Oliver Twist’ og ‘Store forventninger’. Hvad med Peter Pan? Er han gammel nok til den?

‘Drengen og gården’ af Laura Ingalls Wilder kommer også på listen.

Umiddelbart tror jeg han vil elske Alice i Undreland, gerne i Villy Sørensens oversættelse. Mon den er indlæst?

Umiddelbart gider jeg ikke Jules Verne. Jeg læste dem selv med stor fornøjelse, men jeg synes, de er datede.

Idéer modtages med glæde, også om mere moderne værker, men jeg har primært valgt ældre tekster, fordi jeg vil give ham et mere litterært sprog. Hvis han en dag skal diktere tekster, skal han vide, hvordan korrekt skriftsprog lyder.

Hold da ellers lige op

Der er ikke mange der ved det, men vi tror på ‘freeranging’ for vores børn. I USA er sikkerhedshysteriet gået fuldstændig amok:

http://www.myispfinder.org/ispblog/2011/10-ways-to-use-technology-to-spy-on-your-teen/

Artiklen handler om, hvordan man kan udspionere sine teenagere med dybt krænkende og skumle metoder. Hvad siger I lige til et nanny-cam i en teenagers værelse? Kan I forestille jer, hvad den teenager vil føle, når han eller hun finder ud af det?

Jeg fandt linket her hos amerikansk freerangings mor:

http://freerangekids.wordpress.com/

Jeg forsøgte faktisk at starte en tilsvarende debat herhjemme, men det viste sig at være så nogenlunde overflødigt, selvom der er en stigende tendens til at hente og bringe sine børn alle vegne i stedet for at lade dem cykle eller bruge offentlig transport.

Mit store bidrag ligger her:

http://gammel.180grader.dk/klumme/Frie_b_rn_leger_bedst.php

Efterårsferie

Eller: Duelundskolen lever igen!

Eriks søskende er på hver sin spejdertur, og Lars har passet sit arbejde, så det er bare mig og Erik,  og vi har benyttet lejligheden til at lære noget: Læsning, naturligvis – han har efter min mening ikke råd til at ligge stille i ni dage – og engelsk med Rosettastone – jeg synes, han har alt for lidt engelsk på skolen – og blindskrift. Det viser sig, at Mikroværkstedets program 10finger 3, som jeg tidligere har omtalt, ligger på hans skolecomputer, så det er vi gået i gang med for at løse problemet med at han er alt for længe om at skrive ting. Erik er forbløffende samarbejdsvillig, ligesom dengang Duelundskolen kørte for alvor.

Vi har selvfølgelig også hygget os lidt:

Mens vi sad der på pizzeriaet genfortalte han hele handlingen i En yankie ved kong Arthurs hof af Mark Twain, og jeg fortalte ham lidt om Mark Twain. Det var faktisk meget interessant – jeg har ikke selv læst bogen. Nu vil jeg forsøge at sælge ham Huckleberry Finn eller Livet på Mississippi.

 

Det er sgu’ stort

Der er noget i Odense, der hedder Spoken Word festival. Det handler om alt fra poetry slam til rap og fortællekunst. Det var lige noget for Erik, tænkte vi. Personligt er jeg en stor fan af MC Einer, som prægede min ungdom voldsomt, og Dan Turell, og også Per Vers, som optrådte med en bryllupsrap ved en god vens bryllup (han var gommens halvbror).

Så vi ville egentlig have Erik med til Per Vers’ optræden på Odense Centralbibliotek, men vi bakker naturligvis 100 % op om hans forløb på Højmeskolen, så vi ville ikke give ham en fridag.

Det gik så sådan at skolen planlagde en dag med rugby på selvsamme fredag. Og Erik er … hvordan skal jeg sige det … ikke nogen fysisk betonet dreng. Kamp og tummel? Nej. Holdsport? Nej. Boldspil? Nej.

Så vi spurgte lærerne ved forældremødet i går aftes om det ville være okay at fritage Erik for rugby fredag til fordel for Per Vers. Og nu kommer vi til det virkelig store: Deres plan handlede ikke om at få Erik tampet ind i rollen som ‘den normale dreng’. Gymnastiklæreren havde faktisk diskuteret med klasselæreren at Erik formentlig ville hade at spille rugby, og ville det mon være muligt for os at beholde ham hjemme?

Jeg får helt tårer i øjnene. Den omtanke og indføling er ny for os, og det er virkelig, virkelig stort. De er rent faktisk interesserede i at høre hvorfor Erik gør som han gør. De spørger ham – og så lytter de respektfuldt til hans begrundelser. De har øje for hans styrker side om side med hans mangler og svagheder.

De lytter respektfuldt til os, hans forældre. Vi kunne ganske enkelt ikke være gladere.

Som tiden dog går

Jeg har ikke ret meget at gøre med Eriks undervisning længere. Det tager skolen sig jo af, og Erik foretrækker at læse den halve time han skal sammen med sin far. Han laver også fysikforsøg sammen med sin far ud fra den her bog:

Den og mange andre gode sager kan købes her: http://webshop.experimentarium.dk/pi/F%C3%A6l_Fysik_og_Seje_Eksperimenter_1981_119.aspx

Prale, prale

Erik zappede lige over fra inspector Gadget til Danskernes Akademi da jeg fortalte ham, at det handler om ny viden om vikingetidens skikke.

Det er en skæg alder, han har. Han fylder 12 år i morgen. Han nægter at dele noget ud i sin klasse fordi der er et par stykker af dem, han ‘ikke synes trænger til mere sukker’. Han mener ikke, de er overvægtige, men at de er lidt vel energiske.

Hvad jeg mener er: Stor og lille skiftevis og samtidig. Både til Inspector Gadget og Danskernes Akademi. Lille nok til at være vred og smålig over for drenge han ikke kan lide, og stor nok til at finde på en ‘fornuftig’ forklaring.

Den lille raketbygger

Erik og hans far har meget længe puslet med at bygge en raket. Faktisk har det hele været på idéstadiet pga. problemer med at finde et egnet drivmiddel. Erik var stemt for enten lightergas, kunstgødning kombineret med dieselolie eller eventuelt en atomreaktor.

Hans far lavede noget med eddike og bagepulver, men det var svært at få energien ud i den rigtige retning så at sige.

Det hele endte med at vi bestilte en trykluftdreven model hos Den Gamle Skole. Som udgangspunkt for videre eksperimenter, så at sige.

Den ankom i dag og skulle naturligvis afprøves inden den frygtede tur til lejrene i Gulag Kerteminde.

Lektier: Læsning af de sidste fem sider af ‘Kalle bliver rig’ og de første fjorten sider af ‘Du er skør, morfar’.

Han har også lektier for i engelsk, men de må vente til i morgen – han skal skrive to korte sætninger om hvad som helst, og det er naturligvis fuldstændig umuligt som han siger. For han kan jo ikke stave på engelsk (og hjælp er der jo ikke at få af her). Suk.