Beslutningen

Min mand og jeg har i dag besluttet, at vi vil hjemmeundervise vores søn Erik. Det går rigtig, rigtig dårligt i skolen (se vedhæftede indstilling til PPR), og vi synes, det er på høje tid, der bliver taget hånd om situationen, inden Erik udvikler sig psykologisk uhensigtsmæssigt og/eller hans uddannelse helt tabes på gulvet.

I første omgang bliver det et eksperiment. Vi forventer at give ham orlov fra folkeskolen fredag d. 16. april og undervise hjemme indtil sommerferien, hvor vi så vil træffe en beslutning om fremtiden baseret på, hvordan det går.

Vi tror, hjemmeundervisning er det bedste for Erik, fordi han har et stort behov for voksenstøtte i undervisningen – støtte til at holde fast i opgaven i stedet for at forsvinde i sit eget fantasiunivers. Tænk noget i retning af Steen og Spaceman Spiff.

Hans faglige standpunkt i både dansk og matematik er åbenbart helt utilfredsstillende, så det er, hvad vi vil koncentrere os om at ophjælpe. Derfor har vi i sinde at planlægge en skoledag fra 8,30 til 12 med tre lektioner à en time og 15 minutters frikvarter mellem hver. Klokken 12 spiser vi frokost, og så har Erik fri.

De tre lektioner skal hver dag være først en dansktime og så en matematiktime og derefter mandag religion, tirsdag engelsk, onsdag natur/teknik, torsdag engelsk og fredag natur/teknik. Vi dropper idræt og kreative fag – det må vi integrere i fritiden, og vi dropper samfundsfag/historie i første omgang. Vælger vi at gå videre med hjemmeundervisningen næste år, vil vi måske tilføje en lektion efter frokost et par dage om ugen og undervise i samfundsfag og historie.

Timetallet lyder umiddelbart ikke af meget, men dels bliver det en meget intensiv undervisning one-on-one, og dels har det været tankevækkende for mig at erfare, at Eriks storesøster, Inger, til næste år skal gå på Brejning efterskole, hvor de åbenbart kan afvikle hele 9. klasses pensum på tre timer hver formiddag – to dobbeltlektioner mellem 9 og 12 – og få gode resultater.

Vi har masser af idéer, og vi glæder os faktisk enormt. Beslutningen har været undervejs i mange måneder, og vi har rekrutteret en ekspert i ordblindhed til at hjælpe os. Det er Karina Thøgersen fra Ordzonen – http://www.ordzonen.dk/

Lars, Eriks far, har allerede testet konceptet en dag, hvor Erik havde meget ondt i den ene fod og ikke kunne gå i skole, men omvendt heller ikke kunne betragtes som syg. Det gik fint. Nu skal jeg finde ud af, hvordan reglerne er, og om det tjener noget formål at oprette en privatskole med én elev.

Det er primært mig, der bliver ansvarlig for undervisningen, og jeg må så passe min egen geschäft efter frokost. Lars’ arbejde er meget fleksibelt, og han kan formentlig undervise på enkelte dage, hvor jeg har særligt travlt. Vi er begge to dybt taknemlige over, at vi har denne mulighed for selv at tage hånd om Eriks situation. Var vi hængt op med hus og to biler, ville vi formentlig ikke kunne gøre det, eller i hvert fald ikke uden at vende familiens liv helt på hovedet.

Pprskema Erik Duelund 110310

Advertisements

6 thoughts on “Beslutningen

  1. Erik er heldig, at han har sådan nogle dedikerede forældre. Selv er jeg så stresset i øjeblikket, at stort set det eneste, jeg når at få sagt til mine børn i løbet af en dag, er Ssssss, far arbejder! Godt at de har deres mor. Og Cartoon Network. 😦

  2. Jamen, det bruges skam på den måde på moderne anglo-dansk, Ulla. Og hvis du ikke tror mig, så spørg bare William.

    😉

  3. Meget imponerende læsning. Håber du sammenfatter de gode råd til andre forældre med ordblinde børn.

    Du kan måske finde inspiration på http://www.sjovskole.dk. “gør det selv” siden giver ideer til brug af materialer, som giver barnet læring gennem bevægelse og brug af hænderne.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s