Religion

Det er virkelig et fag, jeg glæder mig til, og som jeg føler mig tryg ved, at jeg kan undervise i.

Jeg vil i første omgang tage udgangspunkt i den gamle børnebibel, jeg fik af min troende mormor i dåbsgave, og læse de bearbejdede historier fra GT i den, hvorefter vi skal diskutere dem. Erik skal forstå selve tankegangen, som er så radikalt forskellig fra mit eget livssyn, men som er nøglen til at forstå så mange andre mennesker: At der er en gud og skaber, man skal underkaste sig blindt og lydigt, at denne gud er god mod de trofaste, men også kan være vilkårligt grusom, bare fordi han er gud. Vi skal læse om Abraham og Isak, og Job, og de mere hyggelige historier. Og så videre til alle de gode, kloge lignelser i NT og hele det brud, der ligger i kristendommen – inderliggørelsen, universalismen, sekularismen.

På lidt længere sigt skal han have et overblik over kristendommens dogmer – den første og den anden pagt, arvesynden, dåben og nadveren osv. Og allerede dér vil han være foran de fleste danskere. Jeg fatter faktisk ikke, hvad man lærer i religion i folkeskolen. Jeg lærte intet, før jeg kom i gymnasiet og til alt held fik en teolog til religion. Inger og Niels ved heller ikke en brik.

Og senere – hvis han ikke vender tilbage til folkeskolen – skal han have et overblik over de øvrige religioner. Ligheder og forskelle mellem de store monoteistiske religioner, udviklingen fra naturreligioner/animisme til monoteisme m.m. Der er store muligheder for at tale om tro og ateisme, åndelig søgen som et følelsesmæssigt behov og et eksistentielt valg, religion som en politisk kraft osv. Men umiddelbart mener jeg, at der er rigeligt at rive i med kristendommen alene, hvis vi også skal have kirkehistorie ind over, og det skal vi.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s