Bogomtale

Jeg har forsøgt at spore min lyst til at hjemmeundervise tilbage til dens første begyndelse, og det her er klart en usmart indrømmelse, fordi moderen i bogen ikke er bleg for at slå dem, der truer hendes livsform, ihjel, men – jeg tror, jeg ved, hvilken bog, der såede det første frø til ønsket om at undervise mine børn selv.

Bogen er Ruth Rendells geniale og prisbelønnede thriller: Som fuglen i krokodillens gab (Originaltitel: The Crocodile Bird). Den er udsolgt fra forlaget, men kan lånes på biblioteket, eller købes antikvarisk.

Den uddannelse, hun giver sin datter, er klassisk og god: Botanik, litteratur, komposition osv. – og et totalt fravær af tarveligt tv. Hele livsformen er idyllisk. Tænk Thoreaus Walden. Når jeg tænker på, hvad jeg læste i skolen – en af bøgerne hed Ulla og Brian og de andre fra baggården. Det var stene for brød. Jeg begriber ikke, hvordan jeg fik den tanke at læse litteraturvidenskab, men det må have været den litteratur, vi læste i gymnasiet. Jeg kunne se, at der var noget, der rykkede, og det viste sig at være sandt.

Hidtil har vi naturligvis ikke ment, at det var nødvendigt eller praktisk eller at jeg var bedre kvalificeret end skolens lærere. Inger og Niels, Eriks ældre søskende, har trivedes i skolen, og jeg ville under ingen omstændigheder kunne overskue at undervise tre børn. Men nu har det vist sig at være nødvendigt og rigtigt for Erik, og jeg tror, jeg har den rette kvalifikation til at undervise lige netop ham: tid. Han skal have en fast hånd i ryggen hele tiden. Lærerne i skolen har ikke tid til den individuelle coaching.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s