Første møde med psykologen

Dette er det referat, jeg sendte til Karina fra Ordzonen efter vores første møde med skoledistriktets psykolog, d. 25. januar i år:

Kære Karina,

Psykologen var tydeligvis briefet om, at vi var skeptiske, så hun solgte og solgte, og var i øvrigt ikke hævet over at bruge afpresning også: At hvis vi ikke ville have Erik undersøgt af hende, var der ikke noget grundlag for at hjælpe ham i skolens støttecenter, at hendes indstilling var en betingelse for, at han kunne få hjælpemidler, etc.

Vi gav dem en kopi af din rapport, som så ud til at interessere dem meget. Odense kommune råder i øvrigt slet ikke over læsekonsulenter, fik vi at vide – ikke en eneste. Det er udelukkende psykologen og hjælpelæreren, som skal samarbejde om at hjælpe Erik (og os, naturligvis).

Den specialundervisningslærer, som har hjulpet ham hidtil og også skal hjælpe ham fremover, siger, at hun har brugt meget tid på Erik, og snart ikke ved, hvad hun skal stille op. Hun var svært ved at forstå hans problemer, siger hun.

Nogle af lærerne på lærerværelset havde åbenbart luftet tanken om, at han muligvis var højt begavet – jeg går ud fra, at det skyldes, at hans storebror, Niels, går i et program for særligt begavede børn. Den idé interesserede psykologen meget – hun er nemlig i baggrundsgruppen for samme program, og også tilknyttet skolen Mentiqa, som hun allerede begyndte at forsøge at sælge os, at Erik måske skulle skifte til (hvilket jeg godt kan forstå, for den skole kører ad h… til). Jeg afviste umiddelbart, at Erik skulle derind, for de har slet ingen specialundervisning, og uanset om han evt. skulle være godt begavet (det tror jeg sådan set gerne), så kan det jo ikke nytte noget, at han ikke får lært at læse.

Skolen har tilsyneladende ingen midler overhovedet. Specialundervisningslæreren afviste at købe VAKS-systemet, dels fordi det er for dyrt, dels fordi det er alt for tidskrævende (øh, ja?), og Erik har ikke haft lejlighed til at prøve en læsepen, for de to, der er på skolen, er i stykker og kan ikke umiddelbart erstattes. De har ikke råd til at købe CD-Ord, for det koster jo 8.000 kr. for licenser til 25 elever (!!) Og jeg, som ville købe det til Erik for 4.000 plus moms! Jeg kan da vist lige så godt finde lidt flere penge frem og købe licenser til 25 elever og donere til skolen. Jeg synes faktisk, det er under al kritik.

De var mindst lige så skeptiske som du overfor ideen om at jeg ville hjemmeundervise i et par måneder. De føler tilsyneladende, at skolen er stedet, hvor al visdom udspringer og al lykke opstår. Psykologen mente, at det ville være dårligt for Erik ikke at være i jævnaldrende selskab hele dagen, og det står jeg selv helt uforstående overfor. Han skal være i selskab med sin mor og sine søskende, i stedet for børn, der enten interesserer ham meget lidt eller direkte hakker på ham, fordi han sidder og mumler, når han arbejder. Gad vide, hvordan de tror, børn klarer sig gennem sommerferien. For slet ikke at tale om dem, der vokser op på en gård i Australien og går i skole pr. radio. Og jeg taler om to måneder. Men det er på ingen måde besluttet endnu. Jeg kan sagtens se, at det ikke er optimalt, og at det bliver en meget stor opgave for mig. Men nogle ganger tænker jeg bare, at jeg kan give Erik den individuelle opmærksomhed og specialiserede træning, som de ikke har tid til at give henne i skolen.

Vi er i øvrigt bukket under, hvad ‘ydre motivation’ angår. Vi er begyndt at betale ham med små snack-kugler for hver side, han læser i Søren og Mette, og det har været meget positivt i den forstand, at han nu selv kommer og spørger, om vi ikke skal læse lidt. Mange af de ting, du fortalte os, giver god mening, og er noget, jeg kan bruge. Jeg har f.eks. forklaret Erik, at han ikke lærer ord som ordbilleder helt så hurtigt som andre, og at han derfor skal se de samme ord mange flere gange, før de sidder fast, dvs. at vi roligt kan læse de samme sider i Søren og Mette flere gange. Jeg har i øvrigt lavet en liste med meget små, almindelige ord, som jeg tænkte, at vi kunne læse igen og igen, til de bliver til ordbilleder for ham. Jeg har vedhæftet den. Den er lidt inspireret af VAKS-systemet. Lars printer den dobbeltsidigt på et stykke karton i dag – så får vi se, om Erik kan se ideen i at læse den igen og igen, til ordene sidder fast.

Tak for din interesse – Ulla

Citat slut. Supplerende kan jeg oplyse, at VAKS-forløbet tager 75 timer og selvfølgelig kan afvikles med en gruppe børn under ét. VAKS-kassen med forskellige materialer koster ca. 2000 kr., lærervejledningen koster ca. 500 – begge dele er engangsanskaffelser – og hæfterne til børnene, hvoraf hver skal have fem, koster mindre end 60 kr. pr. stk. Alt sammen ekskl. moms. Det er ufatteligt for mig, at de hverken har tid eller råd.

Under mødet accepterede vi den kognitive undersøgelse af Erik, som skolen nu – halvanden måned senere – har fået skrevet en indstilling om. Det er åbenbart i kategorien ‘vigtigt – ikke hastende’.

Den omtalte rapport fra Karina Thøgersen, Ordzonen: anbefalinger til forældre

Advertisements

One thought on “Første møde med psykologen

  1. Er det NU jeg fortæller at Odense Kommune ejer VAKS systemet!!! Den ligger allerede indkøbt og støvet i en noget ubrugt lærermiddel central dvs alle lærer kan LÅNE den. Der er flere kasser indkøbt … samt bøger det enkeldte barn skal bruge koster en sølle max 500kr og disse kan anvendes med app writer, dog forlår jeg at de skriver i hånden med mindre hvis træningen går ud over læsningen grundet psykisk aversion. Manualen har kommunen købt til lærer lån og denne koster 500kr ekstra.

    Problemet er kommunen ikke ved hvad kommunen har og de psykol0ger som står for ordblindhed samt de få læsekonsulenter der er … mangler praktisk viden og erfaringer … kortsagt mangler de uddannelse indenfor special undervisnings området. Dem som er ansat til at screene børnene … google er din ven … Cand.mag. i Kultur og formidling, sociologi, Master i Organisationspsykologi, Cand.Mag.Pæd, Pædagogik eller hvad deres “konsulent” titler nu dækker … de ved INTET om ordblindhed andet end det de selv tilegner sig.

    lærer ændrer ikke deres undervisningsstil grundet et mod 25 andre børn … deres valg er ikke nemt. Og hvem kan fortænke dem???

    I disse år hvor I klarede Erik blev mit barn anbragt og ordblindhed betvivlede trods forklarende rapporter. Vi fik langt om længe tilbudt ordblinde klassen men må sande uden den har alle grundskolens fag kan jeg ikke se hvad det skal gøre godt for, folkeskolen skal så klare opgaven men de har siden 2010 og indtil nu ikke ændrede taktik dvs. de sender ordblinde børn til ordblinde klassen både i 4. klasse og taber dem igen omkring 8. klasse … det er en meget ondt spiral at komme ind i.

    Skoleåret 2011/12 nået jeg at lære mit barn at læse, ved VAKS principper da jeg ikke havde systemet … idet jeg ikke havde råd til et VAKS eller lign system er det noget halv arbejde afbrudt af en anbringelse som fik VAKS men brugt den ikke … da han skiftede skole hver år i anbrignelsen.

    At se VAKS i 2016 hvor den ligger og samler stov gjor mig vred. Men at stå uden lydbøger siden ingen af 98 kommuner har løftet den opgave de fik i 2006 da det er sektoransvarlighed, men som bare ikke funker når 98 kommuner ikke tog opgaven til sig dvs gymnasium og VUC/HF og universitet har en aftale med NOTA … kommunerne fik ligeledes de penge til lydbøæger men pengene kom aldrig videre fra det kommunale kasse. KLO som havde opgaven og som er lukket … tja, hvor er det de fik penge for? Alt er pist forsvundet. Det gøre ikke vores sager nemmere for nu grundet 4 års fejl placeringer, isolerede fra normale børn mangler mit barn “grundstof” og “ordforråd” som jvf elbro er via læsestof det fås … tale og læsesprog er to meget forskellige ting og vi skal lige emærke hjemme hos os mangler jeg en del ordforråd da jeg har dansk som mit 3. sprog, kun profesionelle opdager dette. Jeg har tilegnet mig dansk til hus og arbejdsbehov … og lærer hver dag. Uden at skolebøger er på lyd (CD Ord er så dårlig i klang at jeg får ondt i ørene når vi tænker på det) så er vi fortabte for nu skal der turbo på og mit barn som mangler 3-8 klasses stof, uden at vi ved hvor, kan ikke læse hurtigt nok … hertil trættes hans hjerne af læsningen da han stadigvæk skal trænes, træning som normale børn kæmper med fra 1 til 7 klasse. Trist at læse det her … men PPR har nu indviliget at vi får en ekstern konsulent på … det ændrer intet i klassen og ingen læser vil / kan denne opgave nu hvor vi er herude.

    Joken er i alle disse år betalt Odense Kommune dyrt for løsninger som ikke klarede problemet, grundet deres egne psykologer ikke vidste hvad skolerne kan og ikke kan. Jeg undrer mig bare over vores sager … hvis skoler har styr på ordblindhed hvordan er det vors børns sager eksisterede???

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s