Sidste uge

Jeg har aftalt med Eriks klasselærer, at han deltager i undervisningen hele ugen, og på lørdag, hvor der er et aldeles rædselsfuldt arrangement, hvis formål er at skaffe penge til klassekasserne. Alskens bras falbydes, spil og lotterier af forskellig art lokker penge ud af børn og forældre, og der sælges fødevarer af varierende lødighed. Jeg er til alt held forhindret i at deltage, da jeg skal til Oksbøl med Hjemmeværnet for at lære at skyde med dysekanon og pistol.

Men for nu at vende tilbage til sagen: Eriks klasse skal opføre et skuespil ved Muzak-festivalen, og jeg syntes, det var dumt, hvis han skulle være i skolen de første fire dage i ugen, men ikke kunne deltage i indøvelsen af skuespillet fredag, især fordi det var noget, hvor hans læsehandicap ikke var ret meget i vejen. Duelundskolens undervisning begynder altså først mandag d. 19. april.

Lærerne og pædagogerne har været rimeligt imødekommende. Det skinner igennem, at de ikke synes, ideen er god, men de har været professionelle nok til at tie stille. SFO-personalet vil gerne have ham om eftermiddagen, og jeg vil forsøge at sælge ham ideen, men jeg tvivler på, at han har lyst. Der er nok mere fremtid i at invitere et enkelt barn hjem til os for at lege. Erik og jeg kan så gå derhen og hente ham. Jeg synes stadig, der er et overdrevent fokus på hans sociale relationer, i lyset af at det åbenbart ikke er Eriks behov, men pædagogerne vil jo naturligvis det bedste for ham. Vi er kun uenige om, hvor vigtigt jævnaldrende selskab er.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s