21. april

Dansktimen: Først genlæste vi fire sider i Søren og Mette. Så bad jeg Erik lukke øjnene og stave nogle af de ord, han kendte fra teksten. Så tog jeg et ark med småord, jeg selv har lavet, og fik Erik til at forsøge at læse dem. Det gik drøjt, selv med ord, han har læst mange gange før. Derefter repeterede vi bogstaverne på bogstavarkene, og det går fremad. Vi repeterede vokalerne, og jeg lavede små ord ved at pege på to bogstaver, som han skulle sætte sammen til ord. Jeg valgte igen ord, der optrådte i den tekst, vi lige havde læst, og det gik okay. De sidste tyve minutter læste jeg kapitel 2 af Ronja Røverdatter.

Matematiktimen: Jeg kommer nu i tanker om, at jeg burde have repeteret navnene på tallene i talrækken, men jeg satte ham til at spille dette spil:

http://www.arcademicskillbuilders.com/games/alien/alien.html

Jeg var lettere rystet over, hvor svært det var for ham at lægge de små tal sammen, men han gik op i det med liv og sjæl, og det var det rigtige niveau for ham – udfordrende, men ikke umuligt. Og det bekræfter egentlig, at hjemmeundervisning er nødvendig, for han må være totalt lost i forhold til 3. klasses pensum. Fremover vil jeg ikke lade ham spille matematikspil i en hel time, men måske de sidste tyve minutter af timen, efter at jeg har lavet andre ting: talrække, gangetabel og addition på papir. Jeg tror faktisk, jeg er nødt til at købe Matematik-tak for 1. klasse for at have et fornuftigt materiale at arbejde med.

Natur og teknik: Vi er gået i gang med Darwins udviklingslære. Jeg orkede ikke at bage en kage i dag, som jeg ellers havde talt om.

Vi bruger en bog fra Polyteknisk Forlag, som vi havde i forvejen, og den er glimrende, selvom den ifølge forlaget er beregnet til gymnasiet og opefter. Det er biografi og videnskabshistorie lige så meget som hard-core videnskab, og det er godt for Erik at få Darwin og hans opdagelser sat ind i en historisk kontekst. Det er forrygende, så meget anderledes tiden var, når det nu kun er 200 år siden, Darwin blev født, og jeg er nødt til at forklare og fremhæve en masse ting, så han forstår dem. Der er også ord, jeg skal forklare. Fakultet, lægmand, geologi, analfabet – men han sidder med strålende øjne og hopper op og ned af begejstring, så det kan ikke være helt skudt forbi.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s