26. april (rettet)

Dansk: 3. lektion i VAKS lyd for lyd. Perfekt sværhedsgrad – Erik er udfordret, men det er ikke uoverkommeligt. Derefter læsning i Søren og Mette og Jep. Jeg læser – Erik læser for sig selv – Erik læser for mig. Til sidst nogle få sider i Ronja Røverdatter. Nu forstår jeg, hvorfor der bliver læst højt i folkeskolen – det er simpelthen dét, man tyer til, når eleverne ikke kan lære mere.

Matematik: Vi er startet forfra i første hefte for anden klasse. Det er lettere deprimerende – for mig – men vi kommer rask fremad. Vi lavede side 1-6, og Erik har, synes jeg, flair for det. Det burde jo også være kendt stof, men det er godt at få det repeteret. Det er, som om han ikke har haft begreberne på plads – længde, omkreds og areal. Da jeg først forklarede ham dem, var han helt med. Det er ufatteligt, at han har været i skolemiljøet, hvor alle andre har lært det, uden at få fat i det.

Og nu: Videre til Darwin. Vi glæder os begge to som små børn til at høre næste afsnit af historien. Vi var i zoo i lørdags, og der var Darwin-citater på væggene på toilettet. Vi snakkede selvfølgelig også en hel del om, hvorfor giraffen har sådan en lang hals 🙂

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s