29. april

Dansk: Lektion nr. 7 i VAKS lyd for lyd. Derefter læsning i Søren og Mette og Jep. Til sidst ti minutters oplæsning af Ronja Røverdatter.

Matematik: Videre i første bog for anden klasse. Jeg tror og håber, at han for alvor fik fat i begreberne omkreds og areal, og at han forstod, at areal måles i en lille firkant, der hedder en kvadratcentimeter. Desuden tegnene ‘større end’ og ‘mindre end’ og ‘lig med’.

Det meste virker faktisk let for ham. Jeg udpeger typisk den sværeste opgave på siden, og hvis han umiddelbart kan ‘udfylde’ den uden nævneværdig grublen, går vi bare videre. Men jeg må ikke tage noget som helst for givet. Der er som sagt nogle ubegribelige huller. For eksempel mente han ikke selv, at han kendte tegnene større og mindre end, men da jeg forklarede ham, at krokodillen selvfølgelig æder det største bytte, var der ingen problemer med at sætte dem. Jeg holdt med ham i, at det, som han sagde, ‘kun er ét tegn’, men jeg må lige huske at forklare ham, at det hedder noget forskelligt, fordi man læser tallene i læseretningen.

Engelsk: Jeg har manglet materiale og har – af alle steder – købt en aktivitetsbog i Netto. Den kan såmænd sagtens bruges. Han falder stadig tilbage på ‘me is’ når han bliver træt eller ikke tænker sig om. Mon ikke, der findes et særligt sted i helvede for den slags lærere?

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s