6. maj

Dansk: Først VAKS Lyd for lyd nr. 11, så en side i Søren og Mette og Jep. Rigtig hyggeligt.

Matematik: De næste sider – lige og ulige tal. Dem mente han heller ikke at have noget kendskab til, men han forstod udmærket, da det først blev forklaret. Mystisk.

Vi talte også om, at det bedste vil være, at han fortsætter med i det mindste en dansk- og en matematiktime sommerferien igennem, i dansk fordi han risikerer at glemme alt, hvad han har lært, i matematik fordi vi skal indhente klassen. Jeg havde forventet voldsomme protester, men tværtimod – han var glad for idéen. Jeg spurgte, om han godt kunne lide at gå i skole hjemme, og det fik jeg et helhjertet ja til. Jeg spurgte, hvad han ville sige til at gå i skole hjemme hele næste år – det samme helhjertede jatak.

Som altid med vores børn har vi gjort det klart, at det er en ting, vi vil træffe den endelige beslutning om, og at vi kun spørger for at kunne tage hans indstilling og synspunkter i betragtning, når vi bestemmer, hvordan tingene skal være. Det er en del af vores holdning til børnene, at det skal være klart, hvad de hhv. vi har ret til at bestemme. De har f.eks. ret til at bestemme over deres personlige fremtræden og deres lommepenge, og vi træffer alle beslutninger med store og langsigtede konsekvenser, typisk efter at have hørt dem i sagen, hvis det er noget, de har en interesse i.

Engelsk: vi arbejder med ordforråd og stavning. De bruger kun fem forskellige vokaler – a, e, i, o og u – hvor vi bruger ni, men det bliver det faktisk ikke lettere af.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s