2. juni

Dansk: VAKS Rim lektion 8. Det var op ad bakke – Erik var uoplagt og til al overflod havde en eller anden startet opvaskemaskinen. Derefter afskrift – jeg tænkte, at det ville skærpe hans opmærksomhed på, hvordan tekst ser ud. Jeg valgte den med at ‘stå på ski i snot’ fra Erik Martin Strids Mustafas Kiosk. Erik kendte teksten i forvejen, den er kort, og der er overvejende lydrette ord. Det eneste, han ikke kunne læse for mig, var ordet ‘smukt’.

Matematik: Videre, videre, videre. Igen om tallet 60 vha. urskiver og om grafisk præsentation af data. Jeg talte om tredjedele, og det fungerede ikke umiddelbart – fordi han troede, en tredjedel var det halve af det kvarte. Halv – kvart – tredjedel. Hæ. Jeg tror, han forstår det nu, men jeg stiller kontrolspørgsmål i morgen.

Historie: Vikingetid. Det gjorde et dybt indtryk på Erik, at Sven Tveskæg fik sin far slået ihjel. Og så var det jo sjovt, at et af Harald Blåtands fæstningsanlæg lå bogstavelig talt henne om hjørnet, på Nonnebakken. Vi glæder os til middelalderen, for så breder vi det ud og læser flere bøger om den. Jeg regner med, at det bliver ‘Den dynamiske middelalder’ og kapitlerne om middelalderens konger i vores bog om kongerækken. Jeg satser på at holde det inden for landets grænser, eller Skandinavien, og ikke inddrage mere om det øvrige Europa end højst nødvendigt, for så bliver det alt for forvirrende.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s