25. juni

Jeg trængte til at blive rekalibreret og se min søn som det intelligente barn, jeg før har set, så vi spillede to spil ‘traffic jam’ før vi gik i gang med undervisningen.

Dansk: Ordark 1 min. 27 sek. VAKS Vokalalarm, ‘e’ som ‘e’ eller ‘æ’. Det gik forrygende, ikke så meget med at høre lydene, men med at læse ordene. Han har fået meget mere mod på at angribe ordene, og han bruger metoderne, især lyd for lyd, til det. Hans stavning, som hele tiden har været okay, bliver også bedre og bedre. Derefter teksten ‘Gemmeleg’ i Søren og Mette og Jep. Det gik over stok og sten – hurtigt og præcist, men det er nok desværre, fordi han kan huske den.

Så spillede vi et spil Othello/Reversi og lavede s. 71 i matematikbogen.

Historie: ‘Sværd og kors’ – om gennemsnitshøjde, levealder, udseende, klædedragt og smykker m.m. De først to ting interesserede Erik meget, tøj og smykker meget lidt 🙂

Jeg har bedt skolen om lov til at få en af deres licenser til CD-ord – med respekt for, at der kan være ældre elever, der har mere brug for at have en af de kun ti licenser. Jeg foreslog, at vi kunne afprøve det i sommerferien, så Erik kan se, at der findes en teknisk løsning på, at han ikke kan læse for at tilegne sig viden – men hold nu godt fast: licensen må kun benyttes henne på skolen! Dvs. de ordblinde elever i de ældre klasser er afskåret fra at læse lektier. De skal desuden hente deres it-rygsæk (hvis de er heldige nok til at have fået sådan een) på kontoret om morgenen og aflevere den på kontoret igen, før de går hjem. Hvor dumt er det lige? Det er helt og aldeles umuligt for ordblinde børn at nå deres lektier i skoletiden – de kan ikke lige skimme noget som helst eller skrive noget i en fart. De skal lytte til en tekst, og det tager endnu længere tid end at læse normalt. Deres skriftlige opgaver kræver et enormt arbejde. Så de må aflevere hjælpemidlerne og gå hjem med deres bøger og deres blyanter, som de ikke har megen glæde af. Hvilket signal sender det til dem? Det er jo simpelt hen sjofelt.

Reklamer

2 thoughts on “25. juni

  1. Mystik med den IT-rygsæk. Det må være forskelligt fra kommune til kommune. Min mands niece, altså Johannes kusine, er ordblind. I Assens Kommune hvor hun gik i folkeskole, måtte hun godt have sin IT-rygsæk med hjem, af netop samme grudn som du nævner.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s