25. august

Engelsk: Rosettastone burde være en del af folkeskolens engelskundervisning. Perfekt udtale og indlæring af grammatik, snarere end de mere eller mindre kompetente lærere i skolen. Lige nu lærer Erik at bruge ‘his’, ‘her’, ‘their’, ‘this’ og ‘these’ korrekt – han skal vælge de rigtige stedord i sætninger som ‘These are my parents’, ‘They are reading their newspapers’ og ‘This is a policeman and his horse’ m.m. Hans ordblindhed er ikke noget problem, eftersom alt bliver læst op. Når han skal vælge det rigtige mellem forskellige stedord, kan han klikke på en ikon ud for dem og få dem læst op, før han vælger en. Det konkurrenceelement, der er indbygget, fungerer også fint. Man kan sagtens gå videre uden at have 100 % korrekte i den enkelte lektion, som er 5 minutter eller så, men hver gang Erik laver en fejl, begynder han den pågældende lektion forfra i stedet, og på den måde kommer han gennem det hele en ekstra gang.

Matematik: Tre sider i matematik-tak for tredje klasse, første elevbog. Jeg bider tænderne sammen og tager hele tredje klasses pensum med for en sikkerheds skyld, men der er nu ikke udpræget nogen god grund til det. Han har ingen problemer med stoffet.

Dansk: VAKS Klip lektion nr. 5. Dybt fortvivlende. Han kan simpelthen ikke genkende et ord, han har læst og skrevet 50 gange, når han ser det igen-igen-igen. Det er helt nyt for ham, hvis han så meget som løfter blikket. Og han kan stadig ikke huske, hvordan g ser ud. Han bytter konsekvent om på f og v og b og d. AAARRRRRGGG.

Vi sluttede dagen af med en lang forklaring om og demonstration af Heimlich-manøvren, foranlediget af, at han i går var ved at kvæles i et stykke kød, som det heldigvis lykkedes ham at hoste op. Det var vel nærmest biologi-undervisning: Om luftrøret og spiserøret, hosterefleksen, brystkassens indretning, mellemgulvet, hvad der skal gøres efter en Heimlich-manøvre lykkes, og hvorfor man aldrig må lave en Heimlich-manøvre for sjov m.m. Til sidst talte vi om, hvordan man ringer til alarmcentralen, hvem der tager telefonen dér, hvad man skal sige osv.

Nu er han gået hen på skolen til billedkunst sammen med sin klasse.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s