4. november

Historie: Vi startede med historie, fordi det var det, vi glædede os til. Det viste sig, at det var Valdemar Atterdag, der ragede kastanjerne ud af ilden. Han rejste penge og løskøbte dele af de pantsatte områder, og da de danske stormænd så, at der var gods i den ny konge, kom de ham til undsætning, og så blev resten af landet taget tilbage med våbenmagt. Vi læste også om hans datter Margrete, som blev ‘frue og husbond’ i Danmark, Norge og Sverige – Erik var dybt imponeret og synes også, det er sjovt, at hver anden af de vigtige personer hedder Erik i denne periode. I morgen skal vi læse videre om Erik af Pommern. Der stod en smule om misvækst og pest samt osmannernes fremtog. Vi er enige om, at når vi er færdige med middelalderen i ‘Det historiske overblik’, så fordyber vi os i perioden. Jeg har ‘Den dynamiske Middelalder’ og flere andre bøger, så det bliver let nok. Problemet bliver at skaffe tiden.

Matematik: Det var noget sejpineri med de priser, men nu er det overstået. Jeg trøster mig med, at min far også syntes, jeg var håbløs til at regne. Det er jo nok sådan, at når man selv har forstået noget – decimaltal, brøker, procenter – så forstår man pludselig ikke, at der er nogen, der ikke kan finde ud af det (endnu).

Dansk: Jeg er vendt tilbage til strategien Rim i VAKS, fordi jeg fornemmer, at den skærper den opmærksomhed på bogstaverne, som Erik har brug for. Han sidder lige nu og skriver alle mulige ord med slutningen -ur og -op op på lister, og det har samtidig den fordel, at han lærer at oprette, gemme og hente dokumenter, formattere og den slags, som han også skal kunne. Han er meget omhyggelig og systematisk.

Engelsk: Erik ser lidt af The Incredibles med amerikansk tale.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s