Suk, suk, suk

Så er jeg blevet ringet op af skolens specialundervisningslærer. Skolepsykologen og en repræsentant for teamet på Ejbyskolen, der forhåbentlig skal lære Erik at bruge kompenserende IT-hjælpemidler, er blevet enige om at bede specialundervisningslæreren om at foretage yderligere prøver og undersøgelser.

Jeg kan ikke bebrejde dem, at de efter at have læst hans udtalelse fra skolen er kommet i tvivl, om han har det korrekte antal hoveder og arme, så det må vi tage med godt humør. Jeg kan bebrejde mig selv, at jeg ikke protesterede temmelig meget mere, da jeg så det pågældende skriv første gang, og det må jeg så lære af.

Der er ikke én af drengens psykologiske særheder, han ikke deler med mig og sin storebror, men fordi Niels og jeg skinner i skolefagene, får vi ikke noget at høre for dem. Vi læses som professoralt ‘distræte’. Han, derimod, er psykologisk suspekt, ‘ukoncentreret’. Han er ikke ukoncentreret. Han er bare dybt koncentreret om det, der foregår i hans egen hjerne, og som forekommer langt mere interessant end så meget i verden omkring (uden tvivl med rette).

Jeg går varmt ind for, at der visiteres ordentligt til sådan et tilbud, for jeg ønsker også, brændende, at Erik kommer til at møde jævnaldrende, velbegavede, ordblinde børn, så han forstår, at han har en særlig udfordring, men hverken er den eneste eller verdens dummeste barn, fordi han ikke kan læse.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s