2. december

Matematik: Endnu en drøj dag. Erik har rigtig svært ved at huske alle ordene, der knytter sig til matematikken. Vi lavede side 30, 31 og 32, og rektangel, kvadrat, parallellogram, parallelle linjer, rhombe, trapez, symmetriakse, ligebenet, ligesidet osv. hvirvler rundt i hans hoved, så han ikke kan finde det efterspurgte ord eller figurens definition. Jeg tænker – hvor svært kan det være? Det er jo bare tingens navn, men det er det åbenbart. Det er heller ikke fordi jeg forlanger, at han skal huske det første gang, vi taler om det. Men femte gang er han altså stadig lige blank. Han kan ikke definere ‘kvadrat’ for mig. AAAAARRRRGGG! Repetition i morgen.

Dansk: Videre med det selvstændige VAKS-arbejde. I dag alle ord, der slutter på -ord og -yde, af de sidste er der faktisk flere, end man skulle tro: bryde, snyde, skyde, flyde m.m ud over alle dem med en enkelt konsonant. Erik kunne også stave til sprælsk – dvs. han kunne høre samtlige konsonanter, selv r, som er svær, men æ’et glemte han, fordi det lød som en del af l [æl]. Hvor er det mærkeligt, at han kan stave, men ikke læse.

Natur-teknik: Videre med biotoperne. Det afsnit, vi så i går, var en introduktion til de forskellige klimabælter og vegetationstyper og de dyr, der lever forskellige steder. Afsindigt flotte billeder, som en kort ‘bag kulisserne’-film fortalte var taget med et specielt helikopterbårent HD-kamera, der kan tage knivskarpe billeder på 1,5 kilometers afstand. Jeg havde godt nok undret mig over luftoptagelser, der ikke på nogen måde lod til at forstyrre dyrene eller vegetationen. I dag: Bjergene. Bjørne (inklusive pandaer), stenbukke, aber, sneleoparder, pumaer, kongeørne, traner – og en lille film om, hvordan de lavede optagelserne af sneleoparderne i Karakorambjergene i grænseområdet mellem Pakistan og Afghanistan.

Reklamer

2 thoughts on “2. december

  1. Jeg har det samme problem med ord i matematikken. Jeg er 27, og bytter stadig rundt på “simple” begreber som division og at gange. Jeg er ellers nogenlunde begavet, og går på en kandidatuddannelse! Jeg har dyskalkuli – “talblindhed”. http://talblind.dk

    Har du prøvet flash cards? Nogle gange er det visuelle hjælpemidler der skal til – igen og igen. Jeg selv er ikke så heldig, da jeg også har visuelle/spatiale problember – men at et ord står skrevet og samtidig er tegnet kan hjælpe mange.

    • Tusind tak for dit input, Mette. Jeg har læst mig til, at det muligvis hedder ‘semantisk talblindhed’ – når folk godt kan regne, men har problemer med de ord, der knytter sig til matematikken. Det plejer at følges med ordblindhed, men det gør det jo tydeligvis ikke i dit tilfælde. Jeg vil prøve med flashcards.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s