Lidt om semantisk talblindhed

Jeg har sagt før, at Erik er ramt af semantisk talblindhed, der meget ofte følges med ordblindhed. Skolen opfattede hans problemer noget anderledes, og det bliver mig mere og mere ubegribeligt, at den mulighed ikke var på lærerens lystavle, eftersom matematiklæreren udmærket var klar over, at Erik havde gigantiske problemer med at lære at læse. Skole-hjem-samtalerne begyndte med ‘Erik er en enormt sød dreng, men …’ og så var der ellers ikke andet end problemer.

Erik har svært ved at lære alle de ord, der har en matematisk betydning, herunder tallenes og cifrenes navne, som jo også, hvis man tænker efter, stort set er arbitrære. Det svarer vel til hans besvær med at lære bogstavernes navne og lyde. Derfor skal ord som længde, bredde, omkreds, radius, diameter, akse, stump, spids og ret vinkel, division og meget andet gentages mange gange, før de hænger fast. Ordet ‘forsvindingspunkt’ hang sjovt nok fast fra første øjeblik. Det var måske ikke matematisk nok til at udløse noget problem.

Og Erik manglede forståelsen af sit eget problem. Lad mig give nogle eksempler til almen oplysning: I går arbejdede vi med en cirkel på side 84 – at folde den og dermed få halvdele, folde igen og få fjerdedele. ‘Hvad så hvis man folder igen, så alle fjerdedelene bliver halveret?’ – ‘så har man ottendedele’ svarede Erik. Godt, tænkte jeg, men måske har han nået at tælle dem på billedet. Så jeg spurgte: ‘Hvad nu hvis man har en tredjedel og deler den – hvad har man så?’ Dyb, eftertænksom panderynken. ‘Ah, han har alligevel ikke forstået det,’ nåede jeg at tænke. Så svarede han: ‘Jeg kan ikke komme i tanke om, hvad seks hedder som ordenstal.’ Ah. Dén driller altid mere end de andre. Pointen er, at han i dag selv forstår sit problem og har ordene til at formulere, hvad det er.

Et andet eksempel, også fra i går: Han skulle fordoble 240 i forbindelse med udregningen af middelalderlige vægtenheder. Det er jo let nok, men det tog sin tid. Så sagde han: ‘Jeg kan ikke huske, hvad det hedder, men cifrene er fire otte nul.’ ‘Prøv engang,’ sagde jeg. ‘Fire hundrede og … halv – nej  – firs?’ Og det var jo rigtig nok. Halvfjerds og firs er stadig svære for ham, men kun hver tredje gang.

Stykkerne med middelalderlige længde og vægtenheder var fortvivlende for ham. Han kan ikke tage fire nye begreber som ‘lod’, ‘unse’, ‘mark’ og ‘pund’ ombord med kort varsel. Han kan ganske enkelt ikke huske dem fra det ene øjeblik til det næste. Sidste års regnebog havde en tilsvarende opgave med et vikingemarked, hvor man kunne bytte tre skind for en ged og to kapper for en ko osv. og så skulle regne om, hvor mange dit man skulle give for dat. Dér var han i sit es.

De moderne vægt og længdeenheder, som giver mening, hvis man forklarer, at ‘kilo’ og ‘mille’ betyder ‘tusind’ og ‘cento’ hundrede og ‘dieci’ ti på latin/italiensk, har han ingen problemer med længere.

Min pointe er, at han godt kan regne. I gamle dage har han svaret ‘ingen anelse!’ når læreren spurgte ham, hvad fire gange tyve var, eller fire gange fire, fordi han ikke kendte ordet for svaret. Og så konkluderede læreren, at han ikke kunne ‘rumme’ multiplikation. Det er jeg stadig sur over. Det kan ikke være rigtigt, at den danske folkeskole og dens lærere – i dette tilfælde en lærer, der efter alt at dømme er blandt de bedste i sit fag – er fuldstændig uvidende om, at ordblindhed også ofte smitter af på matematik.

Erik vil altid have et stort problem med at læse, og dermed også med skriftlig matematik, men der er ingen grund til, at han ikke skal lære at regne, og der er ingen grund til, at han skal sidde tilbage med den opfattelse, at han er dum.

Advertisements

7 thoughts on “Lidt om semantisk talblindhed

  1. Åh din lille dreng. SIkke en start i skolen – jeg kan søreme godt forstå at I holder ham hjemme.
    Nu ved jeg jo ikke hvor I bor – men er der virkelig ikke en skole med mulighed for at tage sig af hans behov for indlæring?

    Han er da slet ikke dum. Overhovedet – det er bare så trist hvis han har fået den opfattelse af sig selv.

    Er der ingen steder I kan få hjælp til hvordan I kommer videre?

    Indtil da – bare hæng i!
    I gør et flot stykke arbejde!

  2. Jo, det er der da heldigvis, og han ER blevet optaget. Han starter på et specialpædagogisk tilbud til normalt begavede ordblinde børn efter sommerferien.
    Skolens støttecenter har været meget positivt og hjælpsomt, de har bare ingen ressourcer overhovedet. Han kunne få en hjælp, der slog til som en skrædder i helvede derhenne, så derfor blev hjemmeundervisning løsningen.
    Og ja, han tror, han er rigtig, rigtig dum, og det arbejder vi med. Det hjælper på det, nu hvor han kan se, at han godt kan regne, men hver gang noget er svært, kommer den indstilling igen.
    Jeg forsøger at forklare ham, at det SKAL være svært, for alt nyt er svært, og han skal lære noget nyt hver dag. Jeg forsøger at få ham til at forstå, at det er normalt ikke at kunne alting straks.

    Og tak for rosen – det varmer 😀

  3. Jeg ser det rigtig meget i mine elever – forestillingen om at de ikke duer til noget, fordi de ikke kan “alting” første gang, de prøver.
    Det tager rigtig lang tid og meget intensiv undervisning (og “undervisning” i andet end det faglige), før de begynder at tro på, at det er OK somme tider at skulle prøve et par gange, før man helt har styr på det.
    Mange af dem går og tror at “normale børn” bare kan de her ting fra første forsøg – og at når de ikke kan så er det fordi de er umådeligt dumme og uduelige og ækle mennesker.

    Det betyder at jeg har været ude for at stå med elever, hvis største hindring for at nå alderssvarende niveau er, at de ikke TØR prøve.

    Det er rigtig vigtigt og godt, det du gør – lærer Erik at det er helt normalt at skulle prøve sig lidt frem ind imellem, at det er rigtigt og normalt at regne forkert eller begå fejl i læringsprocessen, og at det er helt i orden at skulle have hjælp for at lære ting.

  4. Tilføjelse:
    “Jeg forsøger at forklare ham, at det SKAL være svært, for alt nyt er svært, og han skal lære noget nyt hver dag. Jeg forsøger at få ham til at forstå, at det er normalt ikke at kunne alting straks.”

    At have den indstilling “Han skal lære noget nyt hver dag” er første skridt til accelereret indlæring sammenlignet med folkeskolens tilbud. Way to go…

  5. Tak 😀
    Har du et forslag angående lydfølsomhed? I tirsdags, da han skulle til læseprøve gav specialundervisningslæreren sig til at sludre med mig om løst og fast, mens han arbejdede med prøven, og jeg fandt aldrig ud af, om det var med vilje, for at udfordre ham, eller hun ikke vidste bedre. Når jeg sidder og læser med ham holder jeg nærmest vejret og sidder helt ubevægelig, for den mindste lyd distraherer ham.
    Vi har købt de kraftigste høreværn, man kan få til børn, men de batter ikke ret meget.
    Kan jeg tilvænne ham til at koncentrere sig til trods for diverse støj? Eller hvad?

  6. Hvis høreværn i sig selv ikke er nok (og ørepropper heller ikke funker), kan du prøve at vænne ham til en bestemt slags støj – i lydisolerende høretelefoner.

    Det kan være “hvid støj”, hvis det skal være mest muligt neutralt – eller fx klassisk musik.
    De fleste fungerer bedst uden “syng med-musik” – det distraherer meget nemt.

    Ifølge Colin Rose (“Accelerated Learning”) er barokmusikken særligt velegnet til at skabe bedst mulige forudsætninger for læring. Særligt anbefales Händel, Vivaldi, Bach, Corelli og Telemann.

    Du kan prøve at spille det eller de samme stykker musik “igen og igen” indtil de bliver til “baggrundsstøj” for ham.

    In Ears er et meget personligt stykke grej, som skal passe perfekt for at det batter – men finder man nogen, der virker og passer i ens øre, kan de lukke stort set alt ude.
    Ulempen er at det ikke er afklaret hvor stor risiko, de giver føre høreskader, sammenlignet med “almindelige” høretelefoner.

  7. Tak for det.
    Jeg har ikke introduceret ham for ørepropper, fordi jeg selv synes, de er enormt upraktiske – man kan jo ikke sådan lige tage dem ud, når læreren siger noget, og sætte dem ind igen. Det er heller ikke helt let at sætte dem korrekt i (jeg ved alt om det, fordi jeg er medlem af hjemmeværnet og skyder i en skydeklub).
    Dobbelt høreværn – altså propper med høreværn uden på -kunne måske bruges i en eksamenssituation.
    Jeg vil gå i gang med det med musikken. Der findes forresten også nogle dyre høretelefoner, der laver noise-canceling.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s