1. april

Engelsk: Rosettastone.

Matematik: Side 58 i arbejdshæftet.

Dansk: Alle fire sider af historien ‘På vej til skole’, s. 24-27, i Søren og Mette og deres kammerater. Det var anden gennemlæsning, men det er første gang, han har læst så meget på én gang. Det tog tyve minutter, og han syntes selv ‘det gik rigtig godt’. Det var jeg glad for at høre. Jeg hører ellers mest ‘jeg er dum, jeg er dum, jeg er dum’ hele tiden – hvilket han selvfølgelig siger for at blive sagt imod.

Den her hårde selvnedvurdering er kommet meget stærkt på det sidste, og det er træls – men det sjove er, at den er kommet nu, hvor det pludselig går meget, meget bedre med at læse. Det er vel gået op for ham, hvor langt der er igen –

Vi kom i tanker om, at det snart er et år siden, vi startede Duelundskolen. Det var d. 19. april sidste år, vi havde første skoledag. Når jeg går tilbage og læser i arkiverne kan jeg se, at mine ambitioner er meget anderledes  end de var. Jeg planlagde en almendannende skole – med en masse humanistisk input, historie og religion. Nu fokuserer jeg på det rent og skært nødvendige: Læsning, regning, engelsk.

Vi skal have naturfag med, her inden bogen skal afleveres, og Erik elsker historie, men det bliver der sjældent tid til. Det har været en glimrende blanding af religion, litteratur og historie at læse i Nordiske Gude- og heltesagn, og nu må jeg hellere, som lovet, komme videre til ‘Den dynamiske middelalder’.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s