Den tid, der er godt gået

… kommer ikke skidt igen. Mit år som hjemmeunderviser er ved at lakke mod enden, og jeg er ved at blive nostalgisk på forskud. Jeg begynder at tro, at jeg kunne blive god til det her, hvis jeg blev ved længe nok. Jeg har, for at det ikke skal være løgn, søgt arbejde som lærer ude i den pulserende virkelighed.

Det valg, vi traf, har helt 100 % sikkert været det rigtige for Erik. Han har fået glæden ved at lære og en vis faglig selvbevidsthed tilbage, blandt andet fordi det jo viser sig, at han ikke er så dårlig til at regne, og direkte god til natur/teknik. Også i engelsk går han frisk til sagen takket være Rosettastone.

I aften skal vi besøge Højmeskolen, hvor han til næste år skal gå og lære at bruge IT-hjælpemidler. Fra starten sagde han, at det ville han ikke, men når lejligheden bød sig, nævnte jeg, at dette og hint problem ville IT-hjælpemidlerne kunne løse for ham, og efterhånden er protesterne forstummet.

Da jeg i aftes spurgte ham, om der var noget, han gerne ville have at vide, når vi besøgte Højmeskolen, havde han kun to, for ham ret typiske, praktiske spørgsmål: Hvor er mit klasseværelse, og hvor er toiletterne?

Undervisningen i dag:

Engelsk: Ca. 40 minutter med Rosettastone.

Matematik: Om fortjeneste, overskud, tab m.m. side 28-29. Intet problem med matematikken, selvom han ikke umiddelbart kunne forstå, hvordan man ganger et tal med en halv eller en kvart. Stykkerne var til gengæld næsten uoverstigeligt svære for ham at læse selvstændigt.

Dansk: Videre med emnet eventyr – H. C. Andersens ‘Det er ganske vist’.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s