Gad vide hvad ænderne tænker

Jeg troede sådan set, at vi kunne gå direkte hjem fra busstoppestedet i dag fordi det regnede, men dér tog jeg så fejl.

I dag kiggede han mest på den oversvømmede vegetation inde ved bredden og fik en igle på sig.

Da jeg fik øje på den, krabbede den stadig rundt a la målerlarve for at finde et godt sted at bide sig fast, og jeg foreslog, at vi skulle lade den sidde for at se, hvordan den bar sig ad. Dér gik så grænsen for Eriks videnskabelige nysgerrighed, for han forlangte at jeg fjernede den med det samme. Han var heldigvis ikke kvik nok til at foreslå, at vi i stedet lod den bide sig fast på mig.

Nu er den første regulære skoleuge gået, og jeg begynder at fatte håb. Lærerne virker alle sammen både kompetente og meget engagerede. Eriks to klasselærere er for eksempel opmærksomme på og oprigtigt interesserede i hvorfor han ikke har lyst til ryste-sammen-turen i stedet for bare at stemple ham som psykologisk defekt på en eller anden måde.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s