Det er sgu’ stort

Der er noget i Odense, der hedder Spoken Word festival. Det handler om alt fra poetry slam til rap og fortællekunst. Det var lige noget for Erik, tænkte vi. Personligt er jeg en stor fan af MC Einer, som prægede min ungdom voldsomt, og Dan Turell, og også Per Vers, som optrådte med en bryllupsrap ved en god vens bryllup (han var gommens halvbror).

Så vi ville egentlig have Erik med til Per Vers’ optræden på Odense Centralbibliotek, men vi bakker naturligvis 100 % op om hans forløb på Højmeskolen, så vi ville ikke give ham en fridag.

Det gik så sådan at skolen planlagde en dag med rugby på selvsamme fredag. Og Erik er … hvordan skal jeg sige det … ikke nogen fysisk betonet dreng. Kamp og tummel? Nej. Holdsport? Nej. Boldspil? Nej.

Så vi spurgte lærerne ved forældremødet i går aftes om det ville være okay at fritage Erik for rugby fredag til fordel for Per Vers. Og nu kommer vi til det virkelig store: Deres plan handlede ikke om at få Erik tampet ind i rollen som ‘den normale dreng’. Gymnastiklæreren havde faktisk diskuteret med klasselæreren at Erik formentlig ville hade at spille rugby, og ville det mon være muligt for os at beholde ham hjemme?

Jeg får helt tårer i øjnene. Den omtanke og indføling er ny for os, og det er virkelig, virkelig stort. De er rent faktisk interesserede i at høre hvorfor Erik gør som han gør. De spørger ham – og så lytter de respektfuldt til hans begrundelser. De har øje for hans styrker side om side med hans mangler og svagheder.

De lytter respektfuldt til os, hans forældre. Vi kunne ganske enkelt ikke være gladere.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s