Når man taler om solen

Aldrig så snart havde jeg nævnt freeranging før Erik lavede det uundgåelige nummer: Han døsede lidt hen i bussen og blev vækket af chaufføren  ved endestationen, hvorefter han kørte med tilbage, kom af et stoppested for sent og alligevel fandt frem til skolen. Tyve  minutter forsinket.

Da han kom hjem nævnte han det, men sagde: ‘Jeg syntes ikke, der var nogen grund til at ringe og bekymre jer med det.’ Ha. Vi understregede selvfølgelig, at han altid er velkommen til at ringe, hvis han har brug for det, men først og fremmest skulle han jo ringe til sin klasselærer og sige, at han kom for sent, så det er aftalen fremover.

Hun fortæller, at han var i strålende humør, da han endelig ankom, og det tror da pokker: Man vokser af at have et mindre problem og løse det selv, og det er netop pointen med freeranging.

Grunden til at han døsede er nok desværre, at han er lidt for vild med Mark Twain og lytter efter sengetid. Han er blevet færdig med Tom Sawyer på rekordtid og er et godt stykke inde i Huckleberry Finn. Det næste bliver ‘Livet på Mississippi’, men hvad så?

Jeg tænker på ‘Den hemmelige have’ og ‘Lille Lord Fauntleroy’, men hvad så? Duer Kipling?

Jeg tænker også udvalgte værker af Dickens: ‘Oliver Twist’ og ‘Store forventninger’. Hvad med Peter Pan? Er han gammel nok til den?

‘Drengen og gården’ af Laura Ingalls Wilder kommer også på listen.

Umiddelbart tror jeg han vil elske Alice i Undreland, gerne i Villy Sørensens oversættelse. Mon den er indlæst?

Umiddelbart gider jeg ikke Jules Verne. Jeg læste dem selv med stor fornøjelse, men jeg synes, de er datede.

Idéer modtages med glæde, også om mere moderne værker, men jeg har primært valgt ældre tekster, fordi jeg vil give ham et mere litterært sprog. Hvis han en dag skal diktere tekster, skal han vide, hvordan korrekt skriftsprog lyder.

Reklamer

One thought on “Når man taler om solen

  1. I virkeligheden er det næsten ligemeget HVAD det er på dette stadie (hvor det handler om sprogudvikling og interesse for litteratur) – så længe det er en medrivende fortælling, han gider høre – og sproget er “godt nok”.

    Det kan også være OK at give Erik noget, der forståelsesmæssigt er “over niveau” – han behøver ikke få alle lag med af fx Alice i Undreland for at synes, historien er sjov. En dybere psykologisk tolkning kan vente til senere…

    Meget klassisk litteratur er sprogligt udfordrende (på den gode måde) og demonstrerer korrekt, men i nogle tilfælde gammeldags, sprogbrug.
    Det danner en fin modvægt til det hverdagssprog og moderne sprog, de fleste børn får fra nyere litteratur og TV.

    Jules Verne kan være morsom læsning selvom det er out dated – eller netop fordi. Der er noget fascinerende ved ideen om at kunen skyde folk til månen i en gigantisk kanon eller at kunne sejle jorden rundt i en ubåd. Kombineret med spørgsmål som “hvornår blev ubåden opfundet” eller “hvordan kan man egentlig komme til månen” er der mulighed for at trække nutidsviden og naturvidenskab med ind.

    (Mere) Moderne tekster:
    Cecil Bødker, Bjarne Reuter, Bent Haller, Lene Kaaberbøl (Skammerserien er han vist lige i alderen til).
    Ole Lund Kirkegård kan han muligvis begynde at følge med i (bog + lydbog).

    Meget af den allernyeste børnelitteratur er udfordrende rent tematisk – se fx sådan noget som “Et Mærkeligt Skib”. Det behøver ikke være et problem, men igen; det afhænger af HVAD man vil med litteraturen.

    Personligt er jeg pro klassikere – eller epic fantasy. 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s