Halvvejsmøde

Vi har været til halvvejs-i-skoleåret-skole-hjem-samtale. For de fleste børn er det også halvvejsmærket i deres ophold på Højmeskolen og et møde om, hvordan de skal sluses tilbage til hjemskolen, men for os var det jo trefjerdedelsmøde, og der var ingen repræsentanter for hjemskolen. Eller rettere, det var der: mig. Jeg var Eriks primære lærer i halvandet år inden han begyndte i Højme, og Munkebjergskolen er et fjernt minde.

Jeg kan kun sige, at det går fantastisk godt fremad. Erik læser nu lixtal 25, dvs. omtrent på niveau med jævnaldrende børn, omend naturligvis langsommere end de. Det går også fremad med stavning og mundtlig engelsk. I matematik klarer han sig, så vidt jeg forstod, også alderssvarende.

Pædagoger er jo, af naturlige årsager, mere optaget af hans sociale udvikling end vi måske er, men også dér var der tilfredshed med, at han gjorde fremskridt.

Nu er vores store håb, at han kan få en plads på overbygningslinjen for ordblinde på Højmeskolen og få tilbud om at have tysk, så han kan vælge enten en gymnasieklasse for ordblinde i Glamsbjerg eller en HF for ordblinde herinde i Odense.

Jeg har påtaget mig at sørge for, at han arbejder med at læse engelsk og skrive dansk herhjemme. Vi har besluttet at læse engelsk mandag, onsdag og fredag, og at stave og skrive tirsdag og torsdag.

Vi gik følgelig i gang i går med Peter Plys på engelsk – den samme bog som jeg lærte hans to ældre søskende at læse engelsk med. Det er nostalgi for en tier og rent ud sagt ikke noget, jeg turde håbe på, da jeg begyndte at hjemmeundervise i sin tid – dengang Erik ikke kendte alle bogstaverne.

Der er ganske enkelt ingen grænser for min respekt og taknemlighed over for lærerne på Højmeskolen.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s