Åbent hus

Jeg glemte vist at skrive om engelsk onsdag – well, vi læste de to første sider af Winnie-the-Pooh kapitel 1. Den faste procedure er, at jeg læser teksten på engelsk, mens Erik kigger med. Så læser Erik teksten på engelsk, og det går overordnet set fint – han har, ligesom på dansk, sværest ved ord, han ikke kender, og ord, der er meget lidt lydrette. Jeg lader ham arbejde med at lydere, og hjælper ham med at lydere især konsonantklyngerne, og nogle få ord ‘forærer’ jeg ham. Til sidst læser vi så teksten igen, og Erik oversætter den til dansk. Det går forbløffende godt. Når der er et ord, han ikke kender, fortæller jeg, hvad det betyder, og bøjer det for ham, hvis det er relevant. Og jeg minder hele tiden mig selv om, at Rom ikke blev bygget på én dag. Det går fremad, og det er det vigtigste.

I går skulle vi have lavet dansk skrivning, men af flere forskellige grunde kunne vi ikke nå det, og klokken fem skulle vi til åbent hus på læselinjen på Højmeskolen. Det er den linje, vi helt fra starten har arbejdet for at få Erik ind på, og det er stadig vores mål på grund af de dygtige og engagerede lærere derude, men … det gjorde nu ikke noget overvældende positivt indtryk, at skoleinspektøren pralede af, at hele 7 elever fra seneste 9. klasse var gået til afgangsprøve, og at én af dem endda havde fået 7 i et eller andet.

Er det virkelig ambitionsniveauet, når man optager normaltbegavede børn uden andre problemer end ordblindhed og giver dem en masse hjælpemidler og opbakning? Måske er det mig, der har urealistisk store ambitioner, men jeg frygter, at der bliver lagt et fagligt niveau, hvor Erik vil få det rigtig hyggeligt som en halvstor fisk i et lille bassin og lære for lidt, samtidig med at han får for høje tanker om sine egne færdigheder.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s