Det lille hus på prærien

Hvor er det herligt ikke at hænge i en klokkestreng. Det må være sådan, de har haft det i landbrugssamfundet – ja, man skulle da op om morgenen, men ikke på noget bestemt klokkeslet. Havde man af gode grunde været sent oppe, kunne man bare sove lidt længere og i det hele taget gøre tingene i et tempo, der var dikteret af deres natur snarere end af et ur. For min skyld kan den her lockout godt fortsætte lidt endnu.

I denne uge var programmet stort set det samme som i sidste uge: Engelsk med Rosettastone, matematik, læsning i en naturvidenskabelig bog, og så en enkelt tilføjelse i form af skrivning to af dagene. Erik skrev nogle intelligente overvejelser angående “Fordelene ved at bestikke børn.”

De bøger han læser i, er ikke skrevet med henblik på svage læsere, så der er ord, han ikke umiddelbart kan afkode. Så kommer han ind til mig med bogen og siger jeg kan ikke læse det her ord. Jeg svarer enten jo, du kan, eller lad mig høre hvad du får ud af det, afhængig af hvordan jeg vurderer ordet, og i ni ud af ti tilfælde lykkes det ham at læse ordet enten helt selv eller med et minimum af coaching. Vi er begyndt at grine ad denne Vorfüreffekt, som åbenbart træder i kraft, hver gang jeg kigger på bogen. De få ord, jeg giver ham umiddelbart, er overvejende udenlandske låneord – det er utrolig svært at læse ord, man aldrig før har hørt, som Magellanske, Pleiaderne og pulsar.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s