Når man ser hvor langt …

Et lille forlag her på Fyn har givet tilsagn om, at de gerne vil udgive min bog ‘Lær dit ordblinde barn at læse’ som papirbog.

Det er virkelig gode nyheder, også fordi jeg føler, bogen er ret informationstæt og bør læses og bladres igennem af begge forældre flere gange.

Jeg har desuden fået en meget positiv tilbagemelding fra en fagperson indenfor området, der har været så venlig at læse bogen, og det er dejligt – om ikke andet fordi der ikke var decideret forkerte oplysninger.

Men kig lige på den artikel, der var i Berlingske, da vi havde været i gang en måned:

I første omgang er det planen, at Erik skal undervises hjemme resten af dette skoleår, i sommerferien og hele næste år. Derefter håber forældrene, at Erik har lært nok til at komme tilbage på skolen. En måned inde i hjemmeundervisningen er det dog en hård kamp at få indhentet det forsømte.

»Det er tungt at danse med. Det er ikke noget under, at specialundervisningslæreren ikke har kunnet ordne det sådan vupti. Matematikken går rigtig fint, og i natur og teknik suger han til sig. Men i dansk kan jeg ikke måle nogle umiddelbare fremskridt endnu. Han kan f.eks. igen og igen ikke huske, hvad nogle bestemte bogstaver hedder, eller hvordan et g eller et j ser ud. R og n og b og d bytter han om på.«

Men når lærerne har haft så svært ved det, tror du så godt, at du kan lære ham det?

»Det tror jeg bestemt. Vi har investeret i noget rigtig godt materiale, som skolen ikke havde råd til, og så underviser vi ham på det niveau, hvor han er. Det er mit håb, at han kan lære tingene meget bedre ved at have en voksen siddende ved sin side hele tiden, som kan hjælpe ham fremad, så han ikke sidder i klassen og går i stå,« siger Ulla Lauridsen.

http://www.b.dk/skolen/foraeldre-underviser-selv-erik

Jeg fik ret, men hvor jeg fik tiltroen fra på dét tidspunkt, begriber jeg ikke.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s