Små skridt

Det har været en frustrerende oplevelse at forsøge at rette op på Eriks færdigheder i skriftligt dansk her i sommer. Han ER virkelig meget bagefter. Han gør sit bedste, men han begår masser af fejl af flere forskellige typer – både i stavning og grammatik, men også i forhold til skriftsprogets konventioner og genreforståelse. Det er ganske enkelt begynderfejl, der typisk rettes på mellemtrinnet, men altså ikke er blevet det for Eriks vedkommende.

Jeg nægter at føle nogen skyld over det, for vi tog fat, hvor han var, og lærte ham at læse. Vi holdt hånden under engelsk, tysk, fysik, kemi, religion, samfundsfag og-hvad-har-vi, som hans skole forsømte. Skrivning kom ikke på dagsordenen.

Nu er det presserende, fordi han formentlig skal opnå en bestemt karakter for at blive optaget på en gymnasial ungdomsuddannelse. Men når nøden er størst, er hjælpen nærmest: Da jeg browsede i en engelsk boghandel i Berlin, faldt jeg over Susan Wise Bauers bog om skriveundervisning. Den var dyr, og meget af det er ikke så brugbart, fordi hun af gode grunde tager udgangspunkt i amerikanske sætninger, men de indledende, forklarende kapitler kan læses gratis her – det skulle jeg lige have vidst.

De er guld værd, fordi de sætter hele problematikken på plads og opklarer mange af de vanskeligheder, jeg ikke helt forstod.

Det korte af det lange: Det at skrive er faktisk tre separate processer. Barnet skal tænke, formulere og nedfælde, og de tre ting har meget lidt med hinanden at gøre. De er svære hver for sig, og skal derfor trænes hver for sig. Det med at tænke (at bearbejde, vurdere og danne sin egen mening om et stof) springer man helt over i første omgang. Selve det at skrive er to separate processer: Barnet skal formulere hele, korrekte, skriftsproglige sætninger og derefter fastholde dem i hukommelsen, mens sætningerne nedfældes.

De to ting kan trænes separat (Heureka!). Det med at nedfælde, mens man fastholder sætningen i hukommelsen, er rent mekanisk vanskeligt for små børn, men for Erik består vanskeligheden naturligvis mere i at stave og overholde skriftsprogets konventioner. Dette kan trænes ved diktat, hvilket frigør barnet helt fra at skulle formulere sætningerne.

Formuleringen af korrekte sætninger kan trænes mundtligt, og dermed frigjort fra det at nedfælde. Det er jo genialt tænkt, og det helt rigtige for Erik.

Og så har hun et andet tip, der er godt for Erik, som jo kæmper med at nedfælde i en grad, så han mister overblikket over, hvad han vil sige: Han kan diktere sine færdigt formede sætninger til en båndoptager/diktafon, og derefter tage diktat fra sig selv, hvorved han bliver fri for at skulle fastholde formuleringerne i hukommelsen, mens han slås med at stave.

Jeg skal naturligvis diskutere det med hans lærer. Det kan jo ikke undgås, at min indblanding ændrer hans færdige produkter, men vi trækker på samme hammel. Jeg er sikker på, hun vil billige, at jeg tager specialundervisningsdelen på mig.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s