På Facebook

Jeg har lige fundet gruppen ‘Ordblinde og undervisning’ på Facebook. Der er masser af forældre, men også forskellige eksperter på både læsevanskeligheder og jura/rettigheder. En god ressource, tænker jeg … 

Jeg vender snarest tilbage med mine første indtryk fra Eriks første tid på privatskole. Det går over stok og sten.

Jeg begriber forresten ikke, at jeg kun kan finde min bog et eneste sted, nemlig hos William Dam. Når den er registreret hos Publizon, burde alle netboghandlerne have den. Prisen er også for høj – den er sat til vejledende 149,-  Men lige meget … Hele pointen er at få den ud på bibliotekerne, så folk, der står i samme situation, som jeg gjorde for fire år siden, har noget at gribe fat i.

http://www.williamdam.dk/krop-og-sind/paedagogik-boern-og-foraeldre/laer-dit-ordblinde-barn-at-laese_1646469_da.html

Den ny e-bog

Jeg har lavet en ny udgave af ebogen, så den ord for ord svarer til den paperback, der lige om lidt udkommer hos forlaget Ravnerock.

http://www.saxo.com/dk/laer-dit-ordblinde-barn-at-laese_epub_9788740433142

Jeg har fuldstændig mistet overblikket over, hvor meget den er skrevet om, men jeg tror ikke, der er væsentligt nyt for folk, der har den gamle. På den anden side: Hvis nogen derude har den gamle udgave og gerne vil have den ny, kan I kontakte mig direkte, så sender jeg den bare.

Den gamle udgave er stadig til salg flere steder – det forsøger jeg at få fixet.

Og hvis nogen har forslag til markedsføring, vil jeg gerne høre om det: Steder, den kan blive anmeldt, f.eks., og steder, jeg kan reklamere.

 

Det samme som jeg sagde før

I min bog har jeg citeret Twyla Tharp for at sige, at ‘skæbnen er ofte beslutsomme forældre’. Det slog mig, fordi det er så sandt for os. Det er også sandt for denne charmerende superstudent, der er kommet ind på den Danmarks sværest tilgængelige uddannelse, og som gik i specialklasse, indtil hun skulle i 5. klasse:

Julie havde det svært. Epilepsi og specialklasse. Fra femte kom hun i en almindelig klasse med almindelige krav og almindelige lektier. Moderen var coach og kontrollant. Hun hjalp hende med at komme op på niveau med de andre. Den mindste fejl blev rettet. Opgaverne var perfekte. Julie lærte at gøre tingene pænt og ordentligt og korrekt.

http://www.bt.dk/danmark/gik-i-specialklasse-som-barn-nu-er-julie-kommet-ind-paa-det-svaerest-opnaaelige-st

Julie fik 8 i 8. klasse og 10 i 9. I gymnasiet begyndte hun at få 12-taller, og så lugtede hun selvfølgelig blod 🙂

Jeg kan kun sige hjerteligt tillykke. Hun skal nok klare sig bedre end de søndagsbørn, der har haft vinden i ryggen altid.

Vi har mødt nogle dygtige og dybt engagerede lærere på Højmeskolen, men i folkeskolen som helhed er der, desværre, langt mellem snapsene. Forældre er altafgørende, og vé dem, der ikke har dem. Så jeg kan kun sige, igen: Sæt i værk!  Med kærlighed og tålmodighed og håb og optimisme  🙂

Videre, videre

Erik har knoklet hele sommerferien fra morgen til aften. Vi prøver at forklare ham, at han også skal slappe af ind imellem, men han er ikke til at styre på en halv tønde land. Han glæder sig til sin ny skole, og jeg synes, det er fantastisk, hvad der er sket, når man sammenligner med den fuldstændig knækkede, vrangvillige og håbløse dreng, vi havde for godt fire år siden. Han strutter af selvtillid, arbejdsglæde og overskud. Budskabet er, at det nytter noget at gøre noget. Så sæt i værk, derude  🙂

DSC_0381

Papirudgaven af min bog er lige på trapperne, og når jeg får tid, vil jeg opdatere ebogsudgaven, så teksten er den samme som i den ny papirudgave.

Jeg vil selvfølgelig fortsat skrive her, hvordan det går med Erik som ordblind i en helt almindelig, men ambitiøs privatskole.

 

Seneste resultater

Erik er nu ved at afslutte 7. klasse, og han har været til national test i engelsk, hvor han fik resultatet ‘over gennemsnittet’, blandt de 35 % bedste i årgangen, uden brug af IT-hjælpemidler.

Hans seneste læsetest viser, at han læser som gennemsnittet af årgangen.

Det synes jeg er temmelig flot for en dreng, der bogstavelig talt ikke kendte hele alfabetet for præcis fire år siden.

Ifølge hans lærer er han rigtig godt med i matematik og naturfag, men vi synes ikke, hans ordblindeklasse er ambitiøs nok, så vi har i samråd med Erik besluttet at flytte ham til en god privatskole fra næste år. Det var ikke så nemt at få dem til at tage ham – jeg tror, det blev udslagsgivende, at skolen har haft hans dygtige og omgængelige storebror gående. Nu håber jeg virkelig, vi har fundet den rigtige og blivende skole.

Og a propos resultater – det ser ud til, at min bog om, hvordan man kan hjælpe sit ordblinde barn, er lige på trapperne. MV-Nordic, tidligere Mikroværkstedet, har støttet udgivelsen, som jeg håber bliver til hjælp for mange familier.

Dictus

Interessant rapport om brugen af Dictus til ordblinde børn:

http://www.dictus.dk/download/Randers-Dansk%20talegenkendelse.pdf

Det er noget, jeg længe har sat min lid til, for jeg kan ikke se den dag for mig, hvor Erik kan skrive dét, han er i stand til at tænke og sige, hverken kvantitativt eller kvalitativt (hvilket betyder, at han har meget på hjerte, og hans ordforråd er for stort).

Der ser imidlertid ud til at være nogle vanskeligheder, for Dictus skal trænes til at forstå brugerens intonation ved at man læser nogle givne tekster op, og ordblinde læser jo langsomt og usikkert, så deres intonation ved oplæsning er helt anderledes end ved almindelig tale.

Kig under ‘Dictus videoer’ på denne side: http://www.dictus.dk/

Jeg ved, at jeg har oversætterkolleger, der faktisk dikterer deres oversættelse, så det må kunne lade sig gøre med en ret stor præcision.

Når man ser hvor langt …

Et lille forlag her på Fyn har givet tilsagn om, at de gerne vil udgive min bog ‘Lær dit ordblinde barn at læse’ som papirbog.

Det er virkelig gode nyheder, også fordi jeg føler, bogen er ret informationstæt og bør læses og bladres igennem af begge forældre flere gange.

Jeg har desuden fået en meget positiv tilbagemelding fra en fagperson indenfor området, der har været så venlig at læse bogen, og det er dejligt – om ikke andet fordi der ikke var decideret forkerte oplysninger.

Men kig lige på den artikel, der var i Berlingske, da vi havde været i gang en måned:

I første omgang er det planen, at Erik skal undervises hjemme resten af dette skoleår, i sommerferien og hele næste år. Derefter håber forældrene, at Erik har lært nok til at komme tilbage på skolen. En måned inde i hjemmeundervisningen er det dog en hård kamp at få indhentet det forsømte.

»Det er tungt at danse med. Det er ikke noget under, at specialundervisningslæreren ikke har kunnet ordne det sådan vupti. Matematikken går rigtig fint, og i natur og teknik suger han til sig. Men i dansk kan jeg ikke måle nogle umiddelbare fremskridt endnu. Han kan f.eks. igen og igen ikke huske, hvad nogle bestemte bogstaver hedder, eller hvordan et g eller et j ser ud. R og n og b og d bytter han om på.«

Men når lærerne har haft så svært ved det, tror du så godt, at du kan lære ham det?

»Det tror jeg bestemt. Vi har investeret i noget rigtig godt materiale, som skolen ikke havde råd til, og så underviser vi ham på det niveau, hvor han er. Det er mit håb, at han kan lære tingene meget bedre ved at have en voksen siddende ved sin side hele tiden, som kan hjælpe ham fremad, så han ikke sidder i klassen og går i stå,« siger Ulla Lauridsen.

http://www.b.dk/skolen/foraeldre-underviser-selv-erik

Jeg fik ret, men hvor jeg fik tiltroen fra på dét tidspunkt, begriber jeg ikke.