Kender I den om haren og skildpadden?

Erik har tilsyneladende besluttet sig for at være den kloge skildpadde.

Her i weekenden kom han helt og aldeles uopfordret og sagde, at han var bange for at lære for lidt, så han havde tænkt sig at lave en halv time med hvert af de vigtige fag hver eftermiddag. Altså en halv time med dansk, tysk, engelsk, matematik og naturfag hver dag.

Det fik vi ham snakket fra. Vi ‘blev enige om’ to lidt længere lektioner i hvert fag om ugen, dvs. to gange 45 minutter hver dag. Mere orker jeg simpelthen ikke, men jeg må indrømme, at jeg er imponeret over hans arbejdsiver. I dag var det engelsk læsning med mig og fysik med far efter aftensmaden.

For at det ikke skal være for artigt det hele må jeg hellere fortælle, at han er træt af, at han skal udfylde et skema over, hvor meget han lytter til en lydbog hver dag, og have en af vores underskrifter på skemaet, så Lars sagde til ham, at det da også var på tide, han lærte at forfalske sin fars underskrift: ‘Det er utrolig praktisk. Det kan du få meget glæde af.’ Så nu sidder den lille røver og øver sig i at lave sin fars underskrift.

Overbygning, here we come!

Erik har trænet tysk med Rosettastone på livet løs her i sommerferien. Jeg kunne bare godt lide at vide, hvad skolen egentlig har tænkt sig – skal han på et 6. klasses eller et 7. klasseshold? Hele målet er jo, at han skal til eksamen, og det kan han kun komme, hvis han går ind på et 7. klasseshold, men skolen … jeg er ikke 100 % tryg ved, at de har tænkt sig om. Vi får se. Det er også temmelig spændende hvad de har tænkt sig, at han skal være fraværende til, for tysk ligger jo ikke i skemaet for ordblindeklassen. Det kunne hurtigt blive noget lort, hvis han går glip af gruppeprojekter osv. i f.eks. dansk eller deres orienteringsfag.

Vi har også fået gjort noget mere ved sætningsanalyse og kommatering, og når jeg sidder med ham, lader han til at forstå det.

De fleste dage i det seneste par uger har vi dog læst engelsk, aktuelt Harry Potter, fordi vi havde den, og fordi han kender den. Det går so-so. Engelsk ER vitterlig ikke særlig lydret.

Kryds og bolle

Erik lærer tysk med Rosettastone hver dag, og det går fint, synes jeg. Det er dog noget svært for ham at gennemskue den tyske grammatik, og det kan jeg godt forstå.

Engelsk læsning er desværre ikke blevet til så meget, men vi har trænet skriftlig dansk. Han har skrevet et fint, langt resumé af en Jumbobogshistorie, og så er jeg gået i gang med at lære ham at sætte komma efter kryds-og-bolle-metoden. Det er op ad bakke. Et af problemerne er, at han har enormt svært ved at huske begreberne grundled, udsagnsled, genstandsled oa. – både ordene i sig selv, og hvad de dækker over. Typisk for ham husker han uden besvær ordet ‘tidsadverbial’ og kan uden videre identificere sådan en.

Nå, men den, der ager med stude, når også frem.

Jetzt reden wir deutch

Erik skal have tysk efter sommerferien, så vi er gået i gang. Som jeg skriver i nedennævnte bog, så er ferierne gyldne for ordblinde børn, der dér kan indhente det, de kommer bagud med. Duelundskolen har slået dørene op igen.

“Det bliver hyggeligt!” som Erik siger.

Vi er blevet enige om to lektioner per dag. Først en lektion i tysk hver dag, og derefter mandag, onsdag og fredag engelsk læsning, og tirsdag og torsdag skriftlig dansk udtryksfærdighed.

Hele hjemmeundervisningstanken har faktisk grebet så meget om sig, at jeg også skal undervise Eriks storebror, Niels, i skriftligt dansk, som er det, der med et 7-tal har trukket hans afgangseksamen ned.

Lær dit ordblinde barn at læse

… selv!

Jeg har før nævnt, hvor taknemlig jeg er over for de fantastiske lærere på Højmeskolen, hvor Erik går, men jeg ved også, at hvis jeg ikke selv havde taget fat for næsten præcis tre år siden nu, så havde Erik været på spanden.

Til alle de andre forældre, der er ved at fortvivle, har jeg skrevet en bog om hvordan man gør, og den er nu til salg:

http://www.saxo.com/dk/laer-dit-ordblinde-barn-at-laese_epub_9788740491821

Working hard/hardly working

2013-06-11 15.42.53

For længe, længe siden var der en kommentator her, der foreslog, at jeg skulle skrive en bog om selv at undervise sit ordblinde barn. Det afviste jeg totalt – jeg kunne ikke forestille mig, at jeg nogensinde ville blive kvalificeret til at gøre det. Nu har jeg ombestemt mig og  er gået i gang, fordi der ikke findes sådan en bog overhovedet. Der er ikke meget hjælp at hente  nogen steder, faktisk, så jeg tænker, at folk ikke bliver direkte dårligere stillet af mit input, og de er jo også fri til at ignorere det.

Seneste om Erik er den årlige rapport fra skolen. Det er lidt mærkelig læsning, lidt ‘all over the place’, men det er Erik måske også. Der var til gengæld noget andet interessant, nemlig resultatet af den nationale test. Han deltog, og måtte bruge sine IT-hjælpemidler ligesom alle andre ordblinde, og på de betingelser endte han i ‘sprogforståelse’ og ‘tekstforståelse’ blandt de bedste 10 % af sine jævnaldrende. I ‘afkodning’ havnede han i den mellemste, gennemsnitlige gruppe.

Det er interessant, fordi det er en objektiv test. Der er en tilbøjelighed til, at der går Einstein i den – i betydningen ‘alt er relativt’ – når man samler en gruppe, hvor alle hænger med røven i vandskorpen. Lærerne i Højme er i rapporten ganske positive over for Eriks engelskkundskaber, og det er helt i skoven – han er så småt begyndt at læse engelsk, men da hans storebror var på samme alder, læste han Ringenes Herre og anden voksenlitteratur på engelsk.

 

Update igen

SAMSUNG

Det er sådan set bare mere af det samme. Vi var lidt løbet tør for materialer, vi gad lave, så jeg fandt en matematikbog på Nota, hvor materialebasen nu ligger, og printede en side om brøker og blandede tal. Efter lidt indledende vanskeligheder går det fint, men jeg må indrømme, at jeg bliver svedt ved tanken om at have 25 unger at hjælpe i stedet for én. Godt, jeg ikke er lærer.

Vi har stadig engelsk med Rosettastone – det er sådan set fint, men vi bør begynde med noget samtale, så han kan aktivere sit efterhånden store, passive ordforråd.

Læseundervisningen er lavet lidt om: Jeg står for ‘almensproglig læsetræning’, lige nu med Laura Ingalls Wilders Drengen og gården, og Lars står for læsning i en fysik/kemi-bog, vi har lånt. Dvs. Erik læser, og så snakker de om stoffet. Erik skal jo have lært både ‘almindelige’ ord og faglige begreber.

Og for at det ikke skal være løgn, læser han en gammel Sherlock Holmes-historie for sin fornøjelses skyld. Som han siger ‘det er ikke så svært, når man lige regner ud, at aa er å’. Okay.

Det lille hus på prærien

Hvor er det herligt ikke at hænge i en klokkestreng. Det må være sådan, de har haft det i landbrugssamfundet – ja, man skulle da op om morgenen, men ikke på noget bestemt klokkeslet. Havde man af gode grunde været sent oppe, kunne man bare sove lidt længere og i det hele taget gøre tingene i et tempo, der var dikteret af deres natur snarere end af et ur. For min skyld kan den her lockout godt fortsætte lidt endnu.

I denne uge var programmet stort set det samme som i sidste uge: Engelsk med Rosettastone, matematik, læsning i en naturvidenskabelig bog, og så en enkelt tilføjelse i form af skrivning to af dagene. Erik skrev nogle intelligente overvejelser angående “Fordelene ved at bestikke børn.”

De bøger han læser i, er ikke skrevet med henblik på svage læsere, så der er ord, han ikke umiddelbart kan afkode. Så kommer han ind til mig med bogen og siger jeg kan ikke læse det her ord. Jeg svarer enten jo, du kan, eller lad mig høre hvad du får ud af det, afhængig af hvordan jeg vurderer ordet, og i ni ud af ti tilfælde lykkes det ham at læse ordet enten helt selv eller med et minimum af coaching. Vi er begyndt at grine ad denne Vorfüreffekt, som åbenbart træder i kraft, hver gang jeg kigger på bogen. De få ord, jeg giver ham umiddelbart, er overvejende udenlandske låneord – det er utrolig svært at læse ord, man aldrig før har hørt, som Magellanske, Pleiaderne og pulsar.

I gang igen

Duelundskolen kører igen … og Erik nyder det i fulde drag. Det er faktisk ham, der driver værket med sine ‘hvad skal jeg have først?’, ‘hvad skal jeg så lave nu?’ og ‘kan jeg godt nå at læse det sidste?’

Ja, min ven, det kan du, og mor synes, du er fuld af fantastisk.

Her tirsdag og onsdag har han haft, først engelsk med Rosettastone, så matematik (division) og så selvstændig læsning, som samtidig er natur/teknik-undervisning. Han læser simpelthen en bog om verdensrummet, som vi har lånt på voksenbiblioteket. Sådan.